Ny single og start på danmarksturné

Fredag d. 28. Januar udkommer De Græder Også På strandvejen

Tredje single fra Thomas kommende album

De Græder Også På Strandvejen er en humoristisk hyldest til de arbejdsomme og ambitiøse, som målrettet går efter huset på strandvejen. Men sangen er også en reminder om at huske på, at karriere og arbejde ikke er alt. For selv om du har leaset en Tesla og når alt på din bucketliste, så skal du også huske at være i nuet, dine venskaber og kærligheden. Thomas forklarer:

“Sangen er skrevet til dem der altid knokler og når deres mål. Husk at leve lidt og ikke hele tiden være på vej. Jeg hører tit folk sige at de arbejder for meget. Drømmen er ikke altid ‘målet’. Nogen gange er det rejsen i sig selv.”

Start på solo Danmarks turné

Thomas nye solo turné starter d.27 Januar og strækker sig med 26 koncerter frem til foråret hvor den kulminerer med udgivelsen at et nyt fuldlængde Thomas Buttenschøn album. Thomas vil fremføre sangene live sammen med en lang række af hans tidligere hits. Under nedlukningen fik Thomas aflyst mange af sine koncerter. Men nu se det ud til lysne forude.

“På trods af Corona og det hele, tja, så går det jo meget godt! Jeg har været heldig at jeg stadig kan komme ud og spille koncerter. Hvis vi altså får lov til at spille hele touren!” Griner Thomas.

De Græder Også På Strandvejen er skrevet af Thomas Buttenschøn og er produceret af Oliver McEwan. Udgivet på Wild North Music.

Thomas Buttenschøn (f. 22. marts, 1985 i Zambia) er en dansk sanger og sangskriver, som i 2006 fik et gennembrud med albummet “Fantastiske Mandag”. Thomas har efterfølgende udgivet flere albums, bl.a. ‘Er Der Godt Vejr I Himlen?’ i 2019, som hittede med sangen’ Hvis Du Ringer På Mandag’. Sideløbende har Thomas udgivet bøger, lavet børne tv, lavet et funk band, deltaget i MGP 2021 og medvirket i adskillige tv-shows.

Find Thomas her:

Lyt her

Facebook

Instagram