Danmarks nye soulstjerne

Betty Bass - The Sweet Role

A Natural Beauty
Det kunne være overskriften på mødet med 23-årige Betty. Den naturlige skønhed slår nemlig igennem på alle områder: I hendes sind, i hendes tilgang og ikke mindst i hendes fantastiske klang.
Betty møder verden med et åbent sind. Hun er imødekommende, lyttende, interes- seret og grundlæggende fordomsfri. Hun er ukompliceret og ligetil, romantisk og har let til tårer. Hun er likeable. Men hun har også noget på hjerte. Hun ved, hvad hun vil og sætter respekten for det enkelte menneske højt. Musikalsk er kravet til egen formåen kompromisløst. Hun er flittig og arbejdsom. Og at synge er dybt alvorligt.

Musik, musik, musik
Som barn af en gambiansk far og en jysk mor voksede Betty op i udkanten af Vejle. Forældrene blev hurtigt skilt, men trods krisecenter og stram økonomi oplevede Betty ikke barndommen som andet end tryg og fuld af muligheder. Hendes enorme kærlighed til den høje himmel, de flade marker og masser af luft udenfor døren gjorde verden stor.
Som så ofte før var det en musiklærer på den lokale friskole, som så talentet og sendte Betty på rette vej. Hendes smittende livsglæde og store musikalitet gjorde hende til et oplagt anker i skolens mange musikalske arrangementer, og derfor blev musikken hurtigt omdrejningspunktet i de tidlige skoleår. Herefter stod den på rytmisk efterskole og tre år på Flow i Odense, en særlig HF-linje med fokus på kreativitet, sang og musik. Som 18-årig havde Betty allerede mere end 10 års effektiv musikundervisning i bagagen og var klar til at rendyrke sit eget udtryk. København kaldte. Vejen var lagt.

Teknik og udtryk går op i en højere enhed
For Betty er det nødvendigt at synge. Og at synge på sin egen måde. Troværdig- heden er derfor i top, historierne bliver ægte. Man kan mærke hende. Hun er på samme tid vedkommende, varm og kærlig, men også dragende med en lille, under- liggende smerte.
Teknisk er hun uovertruffen. Betty er i besiddelse af en utrolig tone bygget på en præcis kerne pakket ind i uimodståelig luft. Hun er rytmisk meget stærk og leverer med en dragende, laid back feeling, vi kun kender fra udlandet. Og selvfølgelig er hendes pitch perfekt. Hendes afrikanske rødder er en vigtig del af hendes selvfor- ståelse, og det er derfor helt naturligt, at det er i soul’en, at Betty finder sit univers.

1 september går det løs
Foråret 2018 begyndte Wild North Music at arbejde med Betty. Lige siden har Peter Biker og Betty arbejdet intenst med vokal, sangskrivning og indspilning. Undervejs har vi hentet britiske og amerikanske sangskrivere til Danmark for i samarbejde med Betty og Peter at skabe de sange og det univers, der skal indfri ønsket om at etab- lere Betty som en toneangivende artist på den danske soulscene.
I slutningen af 2018 skrev vi kontrakt. The Sweet Role er klar, og de næste to singler er næsten på plads. Vi arbejder nu videre med skitserne til hendes første album.
Vi er netop i gang med planlægge lanceringen. Vores forventninger er imidlertid så store, at vi allerede nu gerne vil dele begejstringen.

Facebook
Instagram

Lyt ‘The Sweet Role’ her